Beskæring af hæk

Er hækken blevet alt for høj eller bred, kan du overveje at få den beskåret. Her kan du se læse mere om, hvordan det foregår og få hjælp til opgaven.

Her kan du læse mere om at klippe og beskære din bægehæk

Alle husejere kender til opgaven med at holde hækken pæn – særligt mens den skyder i vejret henover sommeren. Den bør som regel klippes et par gange om året – hhv. før og efter sommeren. Har hækken været misligholdt over længere tid eller ønskes den af andre årsager gjort mindre er opgaven en helt anden, og det kan somme tider være en fordel at klare den på andre tider af året.

FORSKELLEN PÅ KLIPNING OG BESKÆRING AF HÆK

Klipning af hæk

Ved almindelig hækklipning, så trimmes den i siden og toppen, så den får ca. samme bredde og højde som ved sidste klipning. Denne type opgave klares uden problemer med en almindelig hækkeklipper.
Beskæring af din hæk er en større opgave en klipning

Beskæring af hæk

Er din hæk blevet alt for bred eller høj, og skal der tages meget af den, så er der tale om en beskæring. Her er der brug for kraftigere udstyr i form af en motorsav. Det er en større opgave både tidsmæssigt og prismæssigt.

HVORFOR SKAL DU FÅ BESKÅRET HÆKKEN?

De fleste hække vil med tiden trænge til at blive beskåret. Det skyldes, at stammer og grene langsomt vokser sig tykkere, og det vil til sidst blive for stor en mundfuld for en almindelig hækklipning – selv hvis hækken blot ønskes klippet ned/ind til niveauet for sidste klipning. En beskæring af hækken vil medvirke til at holde hækken sund og tæt, da der dannes nye skud efter beskæringen. En beskæring af din hæk vil også give mere lys, luft og ikke mindst plads omkring din bolig og i din have.


FÅ ET GRATIS TILBUD PÅ BESKÆRING AF HÆK

HomeBob beskærer hække i Storkøbenhavn & Nordsjælland. Udfyld felterne herunder, og du er et skridt nærmere et tilbud fra os.

Er du i tvivl om noget, så skriv til os på chatten.
(Åbent i hverdagene fra 9-15)

SE HVAD VORES KUNDER SIGER OM OS

Vores professionelle fagfolk klipper og beskærer hvert år mange kilometer hæk. Vi har mange tilfredse kunder og hjælper også gerne med at få trimmet din hæk.


HVORDAN FOREGÅR DET?

Hvis en hæk skal beskæres er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken type hæk man har at gøre med. Det er nemlig ikke alle hæktyper, der tåler at blive beskåret lige kraftigt.

Beskæring af hæk foretages med motorsav, og hækken vil ofte fremstå mere nøgen efter en beskæring end ved en almindelig klipning. Derfor bør man også være opmærksom på, at hækken kun bør beskæres på en side og i toppen det ene år – ellers er der risiko for, at hækken går ud. Den anden side kan tages det efterfølgende år, hvis nødvendigt.

Eksempler på vores beskæringsopgaver

Beskæring af hæk i Vedbæk

Ligusterhæk i Vedbæk

Hækken havde vokset sig meget stor og blev beskåret på siden og i toppen.
Beskæring af hæk i Skovlunde

Bøgehæk i Skovlunde

Hækken var blevet alt for bred og skulle beskæres kraftigt på siden.
Beskæring af hæk i Fredensborg

Blandet hæk i Fredensborg

Kraftig beskæring i toppen af en hæk – flere steder skar vi op mod 1 m af højden.

HVORNÅR KAN MAN BESKÆRE HÆKKEN?

Du kan beskære hækken året rundt. Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle hæktyper tåler beskæring f.eks. om vinteren. I mange tilfælde kan beskæring om vinteren dog ligefrem være en fordel, da hækken er gået i dvale og ikke sætter flere nye skud. Der er det er mange gange lettere at se og komme til at beskære, hvis hækken har smidt bladene i løbet af efteråret. Desuden medfører det mindre affald. Dermed er hækken klar til, at der kommer nye skud til foråret og vil stå pænere til sommer. Beskæres en hæk om foråret eller i forsommeren vil den fremstå meget bar henover sommeren.

Du kan læse mere om pleje af de mest populære hæktyper her:

Slip for at beskære din hæk 

Har du svært ved at vurdere om en beskæring af din hæk, er det rigtige valg eller magter du bare ikke opgaven selv? Vores professionelle fagfolk kommer gerne og klarer opgaven for dig. Så slipper du for alt bøvlet og kan med ro i maven lave andre sjovere ting.

Skal vi hjælpe dig med beskæring af hæk?