Servicefradrag - Få fradrag for vores ydelser

Her kan du blive klogere på servicefradraget, og hvilke af vores ydelser, der berettiger dig til det.

Hvad er servicefradrag?

Servicefradrag er en underkategori til håndværkerfradraget og servicefradraget er siden 2018 blevet permanent. Man kan få fradrag for serviceydelser som er udført i hjemmet eller fritidsboligen for op til 6.600 kr. pr. person i 2023 (6.400 kr. i 2022) i husstanden, hvis man er over 18 år og skattepligtig. Det er kun den betalende, som kan gøre brug af fradraget. Du kan læse meget mere om håndværker- og servicefradrag på Skat.dk.

Hvorfor overhovedet bekymre sig om servicefradrag?

Servicefradraget betyder, at du, når året er omme, har mulighed for at spare penge i skat. Så i virkeligheden kan man sige, at vores i forvejen overkommelige priser er endnu mere fordelagtige i sidste ende. Vi sender dig automatisk en oversigt med det samlede beløb, du har købt ydelser for hos os, så du slipper for at lede efter kvitteringer for hele året.


Hvilke ydelser berettiger til fradrag?

Det er desværre ikke alle serviceydelser, der berettiger til fradrag. Herunder kan du se en liste over, hvilke af vores ydelser der er omfattet. Listen opdateres løbende jævnfør Skat’s officielle oversigt.

BEMÆRK: Du kan ikke få fradrag for træfældning, tagrenderens og afhentning af affald.

Hvad gør jeg for at få servicefradrag?

Du indberetter dit servicefradrag på din årsopgørelse via Skat.dk, hvor du også kan læse mere om servicefradrag og de generelle betingelser.

OBS! For at få servicefradrag skal du være opmærksom på følgende:

  • Du kan kun få fradrag for arbejdsløn inklusive moms (ikke for materialer).
  • Du skal betale elektronisk f.eks. med dankort, MobilePay eller via netbank (ikke med kontanter).
  • Husk at gemme din HomeBob faktura for det udførte arbejde.
  • Fradragets værdi er ca. 26 %. Så hvis dit håndværkerfradrag er 3.000 kr., sparer du ca. 780 kr. i skat.