1. Indledning
Nedenfor finder du de overordnede forretningsbetingelser for HomeBob samt specifikke betingelser for de enkelte serviceydelser.
Gældende forretningsbetingelser pr. 29. januar 2020.
2. Ydelser
- HomeBob faciliterer en service, som gør det muligt for dig at bestille hjælp til at få ordnet opgaver omkring din bolig.
- Ovenstående opgaver (herefter kaldet ”Ydelser”) udføres af ansatte fra HomeBob eller de fagfolk, som HomeBob hyrer ind til opgaverne (herefter kaldet “Fagfolk”).
3. Kommunikation
- Når du køber en Ydelse hos HomeBob, håndterer vi bestilling og koordinering af den med vores Fagfolk og orienterer dig løbende på SMS, mail eller telefonopkald. Vi adviserer dig før vi kommer på besøg, og du vil også blive kontaktet, når opgaven er udført, eller hvis vi har andre relevante spørgsmål.
- Hvis vores Fagfolk har spørgsmål ifm. koordinering eller udførelse af en bestilt Ydelse, vil han/hun ligeledes tage kontakt til dig direkte via e-mail, SMS eller telefon.
4. Fortrydelsesret eller opsigelse
- Ved din online bestilling giver du dit udtrykkelige samtykke til, at HomeBob kan gå i gang med at levere Ydelsen, og at fortrydelsesfristen ophører, når dele af Ydelsen er leveret.
- Generelt kan du fortryde din bestilling eller opsige den faste service (abonnement), så længe vi modtager opsigelsen på mail (info@homebob.dk) senest kl. 12.00 fire hverdage inden det er aftalt at vi kan eller skal udføre opgaven.
- Du kan fortryde din bestilling på engangsydelser (fliserens, klipning af hæk, algebehandling, træfældning, beskæring af hæk osv.), så længe vi modtager opsigelsen maksimalt 5 dage efter din bestilling – hvis du annullerer bestillingen senere end det, så tager vi et aflysningsgebyr på 500 kr., fordi vi skal bruge tid på at planlægge ruterne og opgaverne anderledes.
- Der er ingen binding på vores faste service eller Ydelser medmindre andet er oplyst ved indgåelse af aftale omkring specifikke Ydelser.
- HomeBob kan generelt opsige samarbejdet med dig og stoppe med at levere ydelsen med 2 måneders varsel uden nogen form for begrundelse.
5. Pris & Betaling
Der skelnes i nedenstående mellem a) vores faste service på bl.a. vinduespudsning, tjek af tagrender mv. – hvor vi jf. aftale kommer ud til dig x antal gange årligt, og b) engangsydelser, som f.eks. hækklipning eller beskæring af træer, men også engangsbestillinger af hhv. vinduespudsning eller rensning af tagrender.
- Ved at bestille vores faste service, accepterer du, at servicen fortsætter, indtil du afmelder servicen.
- Du vil automatisk blive trukket betaling for din faste service en gang om måneden via det betalingskort, du har tilknyttet i Reepay – vores sikre betalingsløsning.
- Køber du en engangsydelse sker betaling ligeledes med betalingskort via Reepay, og du vil modtage et link til betale efter vi har udført arbejdet hos dig.
- Betalingsfristen for engangsydelser er 8 dage. Ved manglende betaling pålægges renter og administrationsgebyr. I sidste ende kan sagen blive sendt videre til inkasso.
- HomeBob forbeholder sig ret til at varsle prisstigninger jvf. det generelle prisindex i samfundet. Sådanne prisstigninger vil blive varslet inden for den løbende måned.
- Vær opmærksom på, at priserne for de enkelte ydelser afhænger af forskellige faktorer. Disse kan du læse mere om i afsnittet nedenfor.
6. Betingelser for de enkelte ydelser
-
Betingelser for abonnementer
-
I abonnementer hvor vi automatisk kommer forbi f.eks. fire gange om året – forsøger vi altid at komme med jævne mellemrum, men det er ikke muligt at gøre helt præcist hver gang.
Der er ingen binding på vores abonnementer og du kan opsige når du vil, og abonnementet kører den betalte periode ud – hvorefter vores planlagte besøg eller andre rettigheder du har i abonnementet straks ophører.
Har du et abonnement hvor hjælp til murbier og rens af tagrender indgår – så tjekker vi tagrenderne efter én gang om året men har svært ved at tjekke efter murbier da det er nogle helt specifikke tidspunkter man kan se det på, som ikke nødvendigvis passer med vores besøg. Vi bruger udstyr som kan rense tagrenderne mens vi står på jorden – og kan kun rense tagrenderne hvis de er tilgængelige således at vi kan få udstyret ned i selve tagrenden.
Hvis du selv opdager du har brug for hjælp mod hvepsebo/murbier eller rens af tagrender, så skriv til os, og vi hjælper dig hurtigst muligt. Vær dog opmærksom på, at der maksimalt udføres to behandlinger af hhv. hvepsebo/murbier og én rensning af tagrender pr. kunde pr. kalenderår.
Vi har forsøgt at lave abonnementer med en fastpris så du som kunde undgår at skulle svare i detaljer på antal vinduer, type af vinduer osv. Men det viser sig en ind i mellem at antallet af ruder eller mængden af stigearbejde på et hus er ekstraordinært stort – og her forbeholder vi os retten til at hæve prisen, men naturligvis i god tid og kun med kundens accept.
-
Betingelser for vinduespudsning
-
Pris
- Med informationer fra dig og de billeder vi kan finde på nettet, har vi regnet et tilbud til dig, men det hænder en sjælden gang, at prisen er regnet forkert af forskellige årsager. I det tilfælde vil vi hæve prisen fremadrettet, men ikke uden din accept.
- Kræver vinduerne en afrensning er opgaven langt større, og vi vil kontakte dig for at høre dig om det er noget du ønsker. Hvis ikke så pudser vi som aftalt, men uden at tage det, der ikke kan komme af.
- Er der tale om forsatsvinduer er prisen en anden, og vi kontakter dig for at aftale om de stadig skal pudses. Hvis ikke, så pudser vi blot indvendigt som aftalt.
Tilgængelighed
- Vinduer skal generelt være tilgængelige med minimum 1 meter foran – det gælder både inde og ude. Vi fjerner ikke noget foran vinduerne, og hvis vi ikke kan komme til, springer vi vinduet over.
- Det skal være muligt at komme ind til huset, og eventuelle havelåger, garagedør eller lignende skal være mulige at åbne nemt.
- Har vi en aftale om at havelågen bliver åbnet, når vi kommer, og er den ikke det ved ankomst, pudser vi ikke vinduerne.
- Er der vinduer som er svært tilgængelige, og ikke kan nås med en almindelig stige, så pudser vi dem ikke. Det gælder f.eks. vinduer over tage, udhæng og carporte – Ovenlys vinduer som sidder for højt og/eller ikke kan vendes – Altan/balkon vinduer mm.
- Ovenlysvinduer, der kan vendes, tager vi på begge sider, når I evt. tilvælger en indvendig pudsning – såfremt det er muligt at nå dem.
Tidspunkt
- Er du på fast aftale kommer vi ud til dig det aftalte antal gange henover året og pudser dine vinduer udvendigt, og vi forsøger at gøre det med samme mellemrum imellem hver gang – men pga. ferie, sygdom e.l. kan det variere meget.
- Du kan også booke tid til vinduespudsning fra gang til gang via vores kalender. Her kan du vælge mellem udvendig pudsning eller pudsning både ude og inde.
- Ønsker du, at vi kommer på et andet tidspunkt, så skriv eller ring til os senest en hverdag inden vi har planlagt at komme – og inden kl. 12.00. Så vil vi gøre vores bedste for at løse det. Modtager vi ikke dit ønske om et andet tidspunkt i tide kommer vi som aftalt, og du vil blive opkrævet prisen for pudsning.
Hvad fjerner vi?
- Generelt skidt og snavs.
- Efterladenskaber fra dyr.
- Vi tørrer gummikanten på vinduet af i toppen og i siderne, men ikke i bunden. Vindueskarme/vinduesrammer tørres IKKE af..
Hvad fjerner vi ikke?
- Silikone eller klistermærker – det kommer ofte på helt nye vinduer.
- Kalk som kan forekomme, hvis du spuler vinduerne med dit eget vand.
- Cement, mørtel, maling, lak eller olie – det kræver en grundig afrensning, og ønsker du det så kontakt os, og vi aftaler en pris og løser det jf. vores aftale.
Reklamation
- Der vil over tid komme ridser på ruderne, men det skyldes ikke vores pudsning, og derfor erstattes ridser generelt ikke.
- Har du bestilt en afrensning af dine ruder pga. at der f.eks. sidder mørtel eller andet snavs der ikke går af ved almindelig pudsning, så bruger vi barberblade og fraskriver os enhver form for erstatningspligt ved eventuelle skader på ruden eller karme. Det kan f.eks. være ridser.
- Vi fraskriver os enhver form for erstatningspligt ved eventuelle vandskader grundet utætheder i og omkring jeres ejendom.
- Vi fraskriver os enhver form for erstatningspligt ved skader på elektriske installationer og systemer, der opstår ved udførelse af vores arbejde.
- Vi fraskriver os enhver form for erstatningspligt ved andre skader, der opstår ved udførelse af vores arbejde – f.eks. hvis vi ødelægger en plante.
- Ønsker du at reklamere skal det ske hurtigst muligt og senest indenfor 3 hverdage på mail.
-
Betingelser for tagrenderens
-
Tilgængelighed
- Vi kan klare 95% af alle de tagrender, vi bliver præsenteret for, men der kan være tilfælde, hvor vi af forskellige årsager ikke kan udføre opgaven. Se mere under “Forbehold“.
- Der skal være fri adgang rundt om huset, eventuelle havelåger, garagedør eller lignende skal være mulige at åbne.
- Det skal være nemt tilgængeligt at rense tagrenderne fra alle sider af huset. Vores fagfolk renser med en tagrendestøvsuger stående på jorden, derfor bedes forhindringer i haven som f.eks. havemøbler m.m. fjernet inden vi kommer.
- Der skal være mulighed for parkering tæt på adressen.
- Er der tagrender som er svært tilgængelige, hvis de f.eks. er skjulte, så renser vi dem ikke.
- Efterladenskaber fra dyr rundt om huset, bedes fjernes inden vi kommer.
Tidspunkt
- Vi påbegynder tagrenderens indenfor 2-3 uger fra datoen for bestilling – du behøver ikke være hjemme.
- Kræver opgaven at du skal være hjemme eller skal du f.eks. åbne en havelåge, så kontakter så vi dig og aftaler nærmere tidspunkt.
Hvad fjerner vi?
- Vi støvsuger alle synlige tagrender, zinkkasser, skotrender for blade, græs, mos, små beplantninger og andet snavs, såfremt vores udstyr kan suge det op og kan komme ordentligt til.
Forbehold
Ved udførelse af tagrenderens tager vi forbehold for:
- Bladfang i form af tagrendenet og nedløbsnet og for lidt afstand mellem tagsten og tagrende.
- Nedløbsrør og brønde. Hvis nedløbsrør og brønde er tilstoppede og dermed skal renses, så er det en helt anden type opgave, da bla. nedløbsrøret skal skilles ad og det er ikke noget vi udfører.
- Genstande der er for store eller for tunge til at vi kan suge dem op, f.eks. nedfaldne tagsten.
- Mekanismer, der hindrer fugle i at sætte sig i eller på tagrenderne (f.eks. duepigge).
- Misligholdte tagrender som er fulde af gran/fyrrenåle, grene og mudder undgår vi, fordi vores udstyr ikke er beregnet til det.
- Snevejr eller meget kraftig regnvejr som gør at opgaven ikke kan fuldføres. Du vil blive kontaktet på dagen for at aftale en anden dag såfremt vi har en aftalt dag.
- Ikke korrekt angivet m2. Er de angivne m2 ikke korrekte når vi ankommer, vil vi kontakte dig. Vi forsætter ikke opgaven før vi har fået bekræftet den nye pris med dig.
- At vores udstyr kan nå op til tagrenderne. Vores udstyr kan nå op til ca. 16 meter såfremt de er nemt tilgængelige.
Reklamation
- Vi fraskriver os enhver form for erstatningspligt ved eventuelle vandskader grundet utætheder i og omkring jeres ejendom.
- Vi fraskriver os enhver form for erstatningspligt ved skader på elektriske installationer og systemer, der opstår ved udførelse af vores arbejde.
- Vi fraskriver os enhver form for ansvar ved skader der opstår pga. fyldte eller utætte tagrender, nedløbsrør og nedløbsbrønde. Vi gør vores bedste for at holde det helt rent, når vi som aftalt kommer, men vi kan ikke tage ansvar for det hele året rundt.
- Ønsker du at reklamere skal det ske hurtigst muligt og senest indenfor 3 hverdage på mail.
-
Betingelser for hækklipning
-
Pris
- Vi har regnet et tilbud til dig baseret informationer fra dig og de billeder vi kan finde på nettet.
- Hvis vi ved ankomst kan se, at opgaven er større end ventet, så kan vi være nødsaget til at hæve prisen. I det tilfælde kontakter vi dig inden opgaven påbegyndes.
- Eksempler på ovenstående kan være, hvis du har mange flere meter hæk end angivet, hvis hækken er højere end angivet eller hvis der er tale om en beskæring af hækken i stedet for en almindelig klipning.
Tilgængelighed
- Vi klipper din hæk på de ønskede sider forudsat, at vi kan komme til.
- Står der legehus, drivhus, buske eller lignende foran hækken kan der være tilfælde, hvor vi ikke kan komme til at klippe den.
- Står hækken på en skråning eller er det vanskeligt at komme til at stille et stillads vanskeliggør dette opgaven, og prisen kan være en anden.
- Grenaffald skal let kunne slæbes ud af haven til vej og trailer uden at yde skade på omgivelserne. Hvis dette ikke kan lade sig gøre må affaldet skæres op først, hvilket gør opgaven mere tidskrævende end ellers.
- Er der dele af hækken vi ikke kan nå med det medbragte udstyr kan vi være nødsaget til at vende tilbage en anden dag og færdiggøre opgaven.
Tidspunkt
- Vi adviserer dig i god tid i forvejen om forventet dato for klipning eller beskæring af din hæk. Der kan dog være tilfælde, hvor vi desværre er nødsaget til at rykke datoen pga. kraftigt regnvejr, sygdom e.l. I så fald giver vi besked, så hurtigt vi kan og bestræber os på at finde en ny dato hurtigst muligt.
- Skulle vi være nødsaget til at rykke datoen gives der ikke rabat eller anden kompensation.
Aflysning
- Ønsker du, at aflyse din aftale om klipning eller beskæring af din hæk, så skriv eller ring til os senest 1 hverdag inden vi har planlagt at komme – og inden kl. 12.00. Modtager vi ikke din aflysning i tide kommer vi som aftalt og forbeholder os ret til at fakturere for den aftalte tid for arbejdet.
Hvad klipper/beskærer vi?
- Din hæk og andre planter, der vokser inde i den.
- Vi klipper hækken på de ønskede sider og i toppen. Husk derfor at afstemme med naboen, at dette er i orden. Vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle nabostrider som følge af udført arbejde.
Hvad klipper/beskærer vi ikke?
- Træer og buske, der ikke er en del af opgavens oprindelige omfang.
- Ønsker du hjælp til andet end hækken, så er vi nødt til at give et separat tilbud på den nye opgave og vil ofte være nødt til komme tilbage igen en anden dag og klare dette.
Reklamation
- Ved klipning af hæk kan der efterfølgende forekomme “strittere” og ujævnheder. Dette skyldes, at hækken lige skal sætte sig og vil blive udsat for vind og vejr over tid.
- Ved beskæring af hæk vil hækken fremstå bar (og ikke særligt køn). Dette udføres efter aftale med dig som kunde med henblik på en flottere hæk den efterfølgende sæson.
- Vi fraskriver os enhver form for erstatningspligt ved andre skader, der opstår ved udførelse af vores arbejde – f.eks. hvis vi kommer til at træde på planter eller blomster.
- Ønsker du at reklamere skal det ske hurtigst muligt og senest indenfor 3 hverdage på mail.
-
Betingelser for fliserens
-
Pris
- Med informationer fra dig og de billeder vi kan finde på nettet, har vi regnet et tilbud på fliserens til dig, men det hænder en sjælden gang, at prisen er regnet forkert af forskellige årsager. Det kan f.eks. være hvis antallet af m2 afviger meget fra det oplyste. I det tilfælde vil vi justere prisen, så den passer til opgavens omfang.
- Hvis flisearealet er unormalt begroet med græs, er vi nødt til at foretage en behandling af græs og fjernelse af rødder før vi kan rense fliserne. I så fald vil vi udføre opgaven som planlagt og efterfølgende opkræve dig et ekstra gebyr for denne ekstra opgave.
- Prisen inkluderer ikke udgifter til vand og evt. el, da disse afholdes af kunden selv. Der vil kun blive brugt el i tilfælde af støvsugning/opsamling af vand.
- Afbrydelser, forsinkelser eller ekstra arbejde, der skyldes kundens forhold, kan medføre ekstra gebyrer.
Tilgængelighed
- Du skal sørge for fri adgang til terrasse, havegange, indkørsel samt eventuelle andre fliseområder, der ønskes renset.
- Møbler og andre genstande skal være fjernet inden vores ankomst og eventuelle låste havelåger skal være låst op.
- Vi sætter også pris på, hvis hunde holdes indendøre ifm. rensning af dine fliser.
- Du skal ligeledes sørge for, at der er adgang til udendørs vandhane og at der er åbnet for vandet på den aftalte tid og dato.
- Du skal informere os, hvis ikke der er adgang til dræn/kloak ifm. dine fliser, da vandet fra rensning skal kunne løbe væk.
- Det skal være muligt for os at parkere foran dit hus/i din indkørsel.
Tidspunkt
- Vi påbegynder opgaven på det aftalte tidspunkt og den aftalte dag.
- Det er ikke muligt at afbestille fliserens efter accept af tilbuddet.
Hvad fjerner vi?
- Vi renser fliserne for mos, alger og flisepest på flisernes overflade og mellem fugerne.
Hvad fjerner vi ikke?
- Græs i fugerne mellem fliserne.
- Sorte lav kan vi ikke garantere at fjerne, da de sætter sig dybere ned i flisen. De vil for det meste blive nedbrudt af vores algebehandling af fliserne, men det kan godt tage lang tid før de er helt væk – nogle gange helt op til 8 mdr.
- Vinduer, der bliver beskidte ifm. rensning af fliser pudses ikke.
Erstatningsansvar
HomeBob A/S fraskriver sig enhver form for erstatningspligt i følgende tilfælde:
- Ved eventuelle vandskader grundet utætheder i og omkring jeres ejendom.
- Ved skader på elektriske installationer og systemer, der opstår ved udførelse af vores arbejde.
- Ved andre skader, der opstår ved udførelse af vores arbejde – f.eks. hvis vi kommer til at ødelægge en krukke eller plante.
- Ved udskridning af fliser, da dette med tiden vil opstå i større eller mindre grad pga. regnskyl, rødder fra jorden, bil i indkørslen o.l.
- Stoppede dræn eller kloakker som skyldes vand og snavs fra rensningen. Har I særligt udsatte dræn eller kloakker, som let stopper til bedes I give os besked om dette ifm. accept af tilbuddet.
- Ved revner i fliser, som skyldes frostsprængninger eller fordi de i forvejen var begyndt at smuldre. Denne type revner vil tydeligt kunne ses efter veludført fliserens.
- Ved skader på sensorer eller alarmer, som ikke tåler vand. I bedes infomere os forud for opgavens udførelse, så vi kan dække dem til inden vi går i gang, da de ellers vil blive udsat for vand og snavs fra fliserensningen.
Reklamation
- Ønsker du at reklamere efter du har fået udført fliserens skal det ske hurtigst muligt og senest indenfor 3 hverdage på mail til info@homebob.dk.
-
Betingelser for træfældning
-
Dette afsnit dækker træfældning og relaterede ydelser – herunder beskæring af træer, rod- og stubfræsning samt flishugning.
Priser
- Tilbud beregnes ud fra den information du har givet os samt den fremsendte video.
- I særlige tilfælde kan vi også have foretaget en besigtigelse af opgaven og beregnet tilbud pba. denne.
- Det er vigtigt, at opgaven vises og beskrives så præcist, som muligt, så vi kan udføre den hurtigt, effektivt og sikkert, og så du får det resultat, du ønsker.
- Alle priser oplyses inkl. moms.
- Priser for bortkørsel af affald inkluderer de deponeringsafgifter, vi som firma skal betale for at læsse af på genbrugspladser rundt omkring.
- Arbejde der IKKE er omfattet af godkendte tilbud faktureres med 550 kr. pr. påbegyndt time.
- Vores fagfolk går aldrig igang med arbejde, der IKKE er omfattet det godkendte tilbud, medmindre I utrykkeligt har godkendt dette samt de forventede omkostninger forbundet hermed. Dette er jeres sikkerhed imod uforudsete udgifter.
Tilgængelighed
- Fældning og beskæring af træer kræver gode adgangsforhold, så opgaven kan udføres sikkert og effektivt.
- Vi skal kunne parkere langs vejen eller på parkeringsplads ifm. udførelse af opgaven.
- Det skal være nemt at slæbe grenaffald ud til vores trailer uden at yde skade på omgivelserne. Er dette ikke muligt er vi nødt til at skære det i mindre bidder inden oprydning, hvilket medfører et tillæg til prisen.
- Er der ting, der kan gøre opgaven vanskelig at udføre bedes du gøre os opmærksom på det. Det kan være træ tæt på bebyggelse, vej, togbane eller lignende samt ting i din have, som vi skal passe særligt godt på.
Tidspunkt
- Vi adviserer dig i god tid i forvejen om forventet dato for træfældning eller beskæring af dine træer.
- Medmindre andet er specifikt aftalt udføres opgaven på hverdage i tidsrummet 08:00-16:00. Har I behov for, vi løser opgaven i et bestemt tidsrum – kontakt os da for nærmere aftale.
- Vi forsøger at udnytte tiden bedst muligt, og har ofte mange opgaver på samme dag – herunder rådgivning, besigtigelse og tilbudsgivning. Derfor har vi flere hold igang på samme tid, så vi arbejder fleksibelt – men effektivt.
- Der kan være tilfælde, hvor vi er nødsaget til at rykke datoen pga. farligt vejr, sygdom e.l. I så fald giver vi besked, så hurtigt vi kan og bestræber os på at finde en ny dato hurtigst muligt.
- Skulle vi være nødsaget til at rykke datoen gives der ikke rabat eller anden kompensation.
Hvordan arbejder vi?
- Vores fagfolk har European Tree Worker certificering og udfører træfældning og beskæring i overensstemmelse anbefalingerne fra Dansk Træplejeforening.
- Vi tager afstand fra styning af træer – dvs. kraftig beskæring, der efterlader træer uden grene med en form som en stumtjener. Det er usundt for træet og giver langt fra optimale vækstbetingelser for træet fremadrettet.
Opgaver ifm. træfældning
- Træfældning og beskæring af træer udføres ved brug af klatreteknik med reb, som vores fagfolk er uddannede i.
- Beskæring (klipning) af mindre træer kan nogle gange klares fra stige.
- Beskæring eller fældning af meget store eller svært fremkommelige træer kan det være nødvendigt at gøre brug af lift.
- Rodfræsning/stubfræsning foretages med maskine, som fræser/skærer stubbe og rødder mhp. at udjævne jorden, hvor træet har stået. For at kunne komme ind med maskinen kræver det, at der er fri passage på 1 m i bredden hele vejen hen til træet. Der fræses til ca. 40 cm under terræn.
- Flishugning tilbydes som et billigere alternativ til bortkørsel af grenaffald (op til ca. 16 cm i diameter). Det udføres med maskine, der kræver fri passage på 1,15 m i bredden x 2,45 m i højden. Er dette umuligt, kan flishugning evt. udføres tættere på vejen ved at slæbe grenene ud til maskinen.
- Opskæring af stammer til brænde tilbydes mod et tillæg. Ved opskæring af stammer til brændelængder (20-30cm) bedes I være opmærksomme på, at klodserne efterfølgende skal flækkes til brændestykker. Dette arbejde udføres IKKE af os.
- Oprydning og bortskaffelse af affald kan tilvælges ifm. tilbudsgivning fra os.
- Fravælges oprydning er det ikke muligt efter opgavens påbegyndelse at tilvælge dette til samme pris, som i tilbuddet. Pris beregnes da pr. påbegyndt time samt evt. maskinel. Dette skyldes, at oprydning udføres mest effektivt, når grene og stammer bortskaffes efterhånden som de skæres af i løbet af opgavens udførelse.
- Tilvælges oprydning på dagen kan det blive nødvendigt at planlægge en ny dato for opgavens udførelse. Dette da oprydning uvægerligt øger opgavens omfang, og i nogle tilfælde ikke kan passes ind med dagens øvrige opgaver.
Forbehold
- Vi kan ikke holdes ansvarlige, hvis dit træ går ud pga. råd eller forkert pleje tidligere i dets levetid. Bliver vi opmærksom på dette informerer vi dig om risikoen ved at beskære træet yderligere.
- Vi skal informeres, hvis der er skjulte installationer i jorden, da vi ikke dækker skaden, hvis der skulle opstå uheld.
- Vores priser på træfældning forudsætter, at træet ikke hælder kraftigt bagud eller til siden i forhold til den ønskede fælderetning, og dermed kræver “indtrækning”.
- Vi gør opmærksom på, at træer kan være fredede/bevaringsværdige, samt at fældning eller beskæring af disse uden de fornødne godkendelser kan medføre bødestraf.
- Det er kundens eget ansvar at undersøge, hvorvidt et træ er fredet/bevaringsværdigt, samt indhente godkendelser til det forstående arbejde. Vi hjælper gerne – uden merudgift – med rådgivning og vejledning omkring hvordan dette gøres.
- Vi påtager os intet ansvar, såfremt et eller flere træer indbefattet i en opgave er fredede/bevaringsværdige, og de fornødne godkendelser ikke er blevet indhentet.
- Stoppes en opgave som følge af tinglysning, hæfter kunden for arbejdstimer og udgifter forbundet med opgaven frem til arbejdets ophør.
- Vi gør også opmærksom på, at det er forbudt at fælde træer, der er hjemsted for flagermus, da de disse er fredet. Bliver vi opmærksom på bosteder efter en opgave er påbegyndt ser vi os nødsaget til at stoppe arbejdet med øjeblikkelig virkning.
Miljøhensyn
- Vores fagfolk benytter Aspen miljø benzin og biologisk nedbrydelig vegetabilsk kædeolie til deres kædesave.
- Af hensyn til omgivelser og øvrig beplantning anvendes ingen tunge maskiner.
Reklamation
- Ønsker du at reklamere skal det ske hurtigst muligt og senest indenfor 3 hverdage på mail.
Forsikring
- Vi er fuldt ansvarsforsikret hos Tryg, hvis uheldet skulle være ude og og fremsender gerne forsikringscertifikat såfremt dette ønskes.
- Alt arbejde/materiale ved og omkring arbejdsområdet er omfattet af nævnte forsikring.
- Vi er meget omhyggelige og værner altid om sikkerheden under udførelse af opgaver for vores kunder.
8. Forsikring
- HomeBob A/S har tegnet erhvervs- og produktansvarsforsikring hos Tryg med dækning på kr. 10 millioner.
- I forbindelse med en skade bedes der rettes henvendelse direkte til HomeBob A/S.
- HomeBob dækker ikke skader der måtte forekomme på f.eks. bygningsdele i forbindelse med at vi udfører det bestilte arbejde – det gælder f.eks. at stille stige på normal vis op af facade e.l., når vi går rundt på træterrasser e.l. når vi går rundt om huset osv.
9. Rådgivning
I flere af vores faste ydelser tjekker vi f.eks. om tagrender er fyldte, om taget har alger og mos, om fliser har flisepest, om facaden er angrebet af murbier eller lignende. Vi gør altid vores bedste for at hjælpe vores kunder med at opdage og informere om steder hvor man skal være opmærksom ift. vedligehold og at undgå skader – men vi kan ikke drages til ansvar for mangler. Vind og vejr, timingen for vores besøg osv. gør det umuligt for os at finde alt og finde det i tide.
10. Lovvalg og værneting
- HomeBobs betingelser er undergivet dansk ret, og alle aktiviteter mellem HomeBob, dets kunder og de udførende eksterne fagfolk anses for udført i Danmark
- Eventuelle tvister afgøres ved Københavns Byret.