Udstyr til hækklipning

Læs de gode råd til hvordan man klipper sin hæk

Hvilken hækkeklipper/hækklipper skal jeg vælge?

Når det gælder hækklipning og udstyr, så er det ofte en smagssag om du foretrækker en hækkeklipper på benzin, på batteri, elektrisk eller bare en ganske almindelig hækkesaks. Det har i høj grad også noget at sige, hvilke behov, du har som husejer. Hvis du f.eks. har en stor hæk, der kræver en mere omfattende klipning, så kan du med fordel bruge en hækkeklipper på benzin, da den kan klare langt de fleste opgaver. Nedenfor gør vi dig klogere på det forskellige udstyr, så du kan vælge den type der passer bedst til dig.

Hækkeklipper med benzinmotor

En hækklipper med en benzindrevet motor, har den kraftigste motor og kan klare langt de fleste opgaver. Du slipper samtidig med at skulle holde øje med en ledning og et batteri, der bliver fladt, og så er den velegnet til de lidt større hækklipning opgaver. Ulempen er dog, at de er lidt tungere at bære rundt på, og så larmer de også lidt mere end de andre hækkeklippere.

Elektrisk hækkeklipper

Hvis du vælger en hækkeklipper på el har den mange fordele. En af dem er at den aldrig løber tør for strøm. En elektrisk hækkeklipper har nemlig ledning, så det eneste det kræver er, at den er tilsluttet strøm imens den er i brug. Dog skal du her være ekstra opmærksom på ledningen, når du klipper, så du ikke får klippet den over. En anden fordel er, at den larmer mindre end en hækkeklipper med en benzinmotor. Derudover er en elektrisk hækkeklipper ofte også lettere i vægt, og det er kun en fordel, hvis du har meget hæk, der skal klippes.

Hækkeklipper med batteri

Vil du gerne undgå at skulle være holde øje med en ledning, så bør du overveje at købe en hækkeklipper på batteri. Udover den store fleksibilitet du får med en hækkeklipper på batteri larmer, så larmer den også langt mindre end dem på benzin. Ulempen er, at den ikke har den mest kraftige motor, så hvis du har meget hæk, kan det være, du ikke kan nå at klippe den uden at oplade batteriet. Det kan derfor være en god idé at købe et ekstra batteri, så du kan skifte det, når det løber tør.

Hækkeklipper på batteri

Stanghækkeklipper og hækkeklipper med teleskop

Hvis du har en rigtig høj og meget bred hæk du gerne vil klippe uden at bakse rundt på en stige, så kan du overveje at anskaffe dig en hækkeklipper med teleskopstang eller en stanghækkeklipper. Denne type hækkeklipper er ideel til den slags opgaver, og du vil endda kunne dreje vinklen på klippehovedet, så du kan klippe den ønskede form på hækken.

Hækkesaks

Om du er til de elektriske, benzindrevne eller batteridrevet hækkeklippere, så er det svært at komme udenom en den gode gamle version, nemlig en håndbetjent hækkesaks. En hæksaks er bare et rigtig godt redskab at have liggende som hækejer. Den er lettere at styre og god til de lidt mindre opgaver som en let trimning, eller hvis du bare gerne vil tynde lidt ud i et buskads, og hvor grenene ikke er for tykke. Det er vigtigt med en skarp hækkesaks, så snittet bliver så skarpt og rent som muligt, da det udover er nemmere at klippe, også er bedre for grenene, når de skal hele. Er du i tvivl om, hvordan du skal klippe din hæk, så har vi samlet alle de gode gode råd på denne side “Hvordan klipper man hæk“.

Få hjælp til hækklipning

Udstyret har rigtig meget at sige, når du skal skal klippe din hæk, men det kan være en jungle at sætte sig ind i, hvilke redskaber der er godt at bruge. Orker du ikke at sætte dig ind i, hvad der findes af hækkeklipper udstyr, og vil du bare gerne have det ordnet? Så bør du måske overveje at få en aftale med HomeBob. Hos HomeBob kan vi hjælpe dig med at klippe og beskære din hæk, uden du selv skal gøre noget. Vores professionelle fagfolk ved alt om hække og sørger for, at de bliver klippet og beskåret på den helt rigtige måde.

Vil du have et uforpligtende tilbud på hækklipning?