Vinduespudser udstyr

Udstyret til vinduespudsning er vigtigt, bliv klogere her

Når det gælder vinduespudsning og udstyr, så kan det være svært at finde hoved og hale i, hvad der findes, og hvad der er bedst. Nogle har det bedst med at benytte den gode gamle version nemlig en indvasker og vinduesskraber, hvor andre bruger nyere og mere fancy udstyr, som en vinduesvasker eller en vinduespudserrobot. Her giver vi dig et samlet overblik over, hvilket udstyr, der er på markedet, så du kan finde det, der passer bedst til dig. 

Overvej at købe en indvasker

En indvasker – eller som andre vil sige en indsæber – er et redskab, du bruger som det første ved vinduespudsning. En indvasker bruges nemlig til at sæbe vinduet ind med, men man kan sagtens også bruge en svamp, hvis ikke man vil ud og investere i sådan en. Med indvaskeren vil du hurtigere kunne få sæbet større vinduesarealer ind, og derfor er det værd at overveje om det ikke er et stykke vinduespudser grej, du bør købe.

Køb en vinduesskraber / vinduessvaber i ordentlig kvalitet

Det vigtigste redskab, når man skal pudse vinduer, er en ordentlig vindueskraber. En ordentlig vinduesskraber er med til at sikre skinnende rene vinduer uden striber og sæberester. Der findes rigtig mange forskellige skrabere på markedet og når man skal på jagt, kan det med fordel være en god idé, at tjekke hvor store ens vinduer er inden man køber en.

Vinduesskrabere findes nemlig i rigtig mange størrelser, og derfor er det godt at vide på forhånd, så man ikke får købt én, der er for stor eller for lille. En anden god ting at vide, når du skal købe en skraber til vinduespudsning, er at købe én, hvor gummikanten er smidig og intakt. Hvis gummiet er stift eller på anden måde beskadiget, trækker vinduesvaskeren striber hen over ruden. En skraber med udskiftelig gummikant er at foretrække, når man skal pudse vinduer, så man bare kan skifte gummiet ud, hvis det begynder at blive slidt.

Find den rigtige skraber når du skal pudse vinduer

En vinduesvasker gør arbejdet hurtigere og lettere

Gider du ikke vaske dine vinduer på den gammeldags facon og vil du hellere bruge tiden på andre ting, så kan du overveje at investere i en vinduesvasker. En vinduesvasker er en batteridrevet vinduespudser maskine, som gør det hurtigere og lettere, når det gælder pudsning af dine vinduer. Du indvasker først dit vindue, og derefter skraber du med din vasker, der støvsuger det overskydende vand op. Der findes rigtig mange vinduesvaskere på markedet, og derfor gør man også klogt i at sætte sig ind i de mange modeller og maskiner, der er, og hvilke behov, man har. 

Slip helt for at pudse vinduer med en vinduespudserrobot

Med en vinduespudserrobot slipper du helt selv for at pudse dine vinduer. Robotten klarer nemlig det hårde arbejde med at polerer dine vinduer, så du slipper for at få ondt i kroppen. Du sætter den bare på dit vindue, hvor robotten så vil suge sig fast, og derefter begynder den at pudse dit vindue. Når den er færdig fortæller den det. Dog slipper du ikke for at flytte den fra vindue til vindue, da den ikke selv kan hoppe over til næste vindue. Robotten kan klare både store og små vinduer, men det er klart nemmere at bruge den på store vinduespartier, så man ikke hele tiden skal rykke den. Det er heller ikke helt billigt at anskaffe sig en af disse vinduespudserrobotter, så man skal i hvert fald overveje, om det kan betale sig investere i sådan en.

Få hjælp til at pudse vinduer

Orker du ikke at sætte dig ind i alt, hvad der findes af vinduespudser udstyr og vil du bare gerne have det ordnet? Så bør du måske overveje at få en aftale med HomeBob, der fast kan komme og ordne dine vinduer. Vores vinduespudsere er professionelle og leverer altid et tilfredsstillende resultat uden streger eller sæberester på vinduerne. 

Vil du have et uforpligtende tilbud på vinduespudsning?