Forretningsbetingelser for HomeBob A/S

Læs HomeBob´s forretsningsbetingelser

1. Indledning

Nedenfor finder du de overordnede forretningsbetingelser for HomeBob samt specifikke betingelser for de enkelte serviceydelser.

Gældende forretningsbetingelser pr. 29. januar 2020.

2. Ydelser

  1. HomeBob faciliterer en service, som gør det muligt for dig at bestille hjælp til at få ordnet opgaver omkring din bolig.
  2. Ovenstående opgaver (herefter kaldet ”Ydelser”) udføres af ansatte fra HomeBob eller de fagfolk, som HomeBob hyrer ind til opgaverne (herefter kaldet “Fagfolk”).

3. Kommunikation

  1. Når du køber en Ydelse hos HomeBob, håndterer vi bestilling og koordinering af den med vores Fagfolk og orienterer dig løbende på SMS, mail eller telefonopkald. Vi adviserer dig før vi kommer på besøg, og du vil også blive kontaktet, når opgaven er udført, eller hvis vi har andre relevante spørgsmål.
  2. Hvis vores Fagfolk har spørgsmål ifm. koordinering eller udførelse af en bestilt Ydelse, vil han/hun ligeledes tage kontakt til dig direkte via e-mail, SMS eller telefon.

4. Fortrydelsesret eller opsigelse

  1. Ved din online bestilling giver du dit udtrykkelige samtykke til, at HomeBob kan gå i gang med at levere Ydelsen, og at fortrydelsesfristen ophører, når dele af Ydelsen er leveret.
  2. Generelt kan du fortryde din bestilling eller opsige den faste service, så længe vi modtager opsigelsen på mail (info@homebob.dk) senest kl. 12.00 to hverdage inden det er aftalt at vi kan eller skal udføre opgaven.
  3. Du kan fortryde din bestilling på engangsydelser, så længe vi modtager opsigelsen på mail (info@homebob.dk) senest kl. 12.00 to hverdage inden vi kan eller har aftalt at udføre en opgave hos dig.
  4. Der er ingen binding på vores faste service eller Ydelser medmindre andet er oplyst ved indgåelse af aftale omkring specifikke Ydelser.
  5. HomeBob kan generelt opsige samarbejdet med dig og stoppe med at levere ydelsen med 2 måneders varsel uden nogen form for begrundelse.

5. Pris & Betaling

Der skelnes i nedenstående mellem a) vores faste service på bl.a. vinduespudsning, tjek af tagrender mv. – hvor vi jf. aftale kommer ud til dig x antal gange årligt, og b) engangsydelser, som f.eks. hækklipning eller beskæring af træer, men også engangsbestillinger af hhv. vinduespudsning eller rensning af tagrender.

  1. Ved at bestille vores faste service, accepterer du, at servicen fortsætter, indtil du afmelder servicen.
  2. Du vil automatisk blive trukket betaling for din faste service en gang om måneden via det betalingskort, du har tilknyttet i Reepay – vores sikre betalingsløsning.
  3. Køber du en engangsydelse sker betaling ligeledes med betalingskort via Reepay, og du vil modtage et link til betale efter vi har udført arbejdet hos dig.
  4. Betalingsfristen for engangsydelser er 8 dage. Ved manglende betaling pålægges renter og administrationsgebyr. I sidste ende kan sagen blive sendt videre til inkasso.
  5. HomeBob forbeholder sig ret til at varsle prisstigninger jvf. det generelle prisindex i samfundet. Sådanne prisstigninger vil blive varslet 3 måneder forud.
  6. Vær opmærksom på, at priserne for de enkelte ydelser afhænger af forskellige faktorer. Disse kan du læse mere om i afsnittet nedenfor.

6. Betingelser for de enkelte ydelser

Betingelser for abonnementer
Betingelser for vinduespudsning
Betingelser for tagrenderens
Betingelser for hækklipning
Betingelser for fliserens
Betingelser for træfældning


8. Forsikring

  • HomeBob A/S har tegnet erhvervs- og produktansvarsforsikring hos Tryg med dækning på kr. 10 millioner.
  • I forbindelse med en skade bedes der rettes henvendelse direkte til HomeBob A/S.
  • HomeBob dækker ikke skader der måtte forekomme på f.eks. bygningsdele i forbindelse med at vi udfører det bestilte arbejde – det gælder f.eks. at stille stige på normal vis op af facade e.l., når vi går rundt på træterrasser e.l. når vi går rundt om huset osv.

9. Rådgivning

I flere af vores faste ydelser tjekker vi f.eks. om tagrender er fyldte, om taget har alger og mos, om fliser har flisepest, om facaden er angrebet af murbier eller lignende. Vi gør altid vores bedste for at hjælpe vores kunder med at opdage og informere om steder hvor man skal være opmærksom ift. vedligehold og at undgå skader – men vi kan ikke drages til ansvar for mangler. Vind og vejr, timingen for vores besøg osv. gør det umuligt for os at finde alt og finde det i tide.


10. Lovvalg og værneting

  1. HomeBobs betingelser er undergivet dansk ret, og alle aktiviteter mellem HomeBob, dets kunder og de udførende eksterne fagfolk anses for udført i Danmark
  2. Eventuelle tvister afgøres ved Københavns Byret.